Pilgrimsrejsen er et bud på hvordan den middelalderlige ruten fra Danmark til Santiago de Compostela i Spanien kunne havde foregået. Denne Pilgrimsrejse er skabt for at besøge forskellige middelalderseværdigheder, seværdighederne måles efter en 'Pilgrims Rating' afhængig hvor vigtige de ville havde været for pilgrimme i middelalderen.

De fleste pilgrimsrejser har et religiøst formål, uanset om turene går til Santiago de Compostela, Mekka eller den hellige flod Ganges. Denne pilgrimsrejse er ikke skabt udfra et religiøst, men et middelalderhistorisk formål, men temaet passer godt til vandreturen, fordi ideen er at genskabe middelalder pilgrimmenes rute igennem Europa.

Ellers kan man forme sin vandretur som man har lyst til. En ting er dog sikkert, man ser landskaber og seværdigheder på en enestående måde, helt i dit eget tempo.
-

De virkelige middelalderlige pilgrimsruter går ofte til Spanien, Rom, eller Jerusalem. Hvis man kom fra norden, var det ikke i de hellige områder, størstedelen af rejsen foregik, størstedelen af rejsen var turen frem og tilbage.

Der findes udover de meget kendte områder, middelalderlige pilgrims rejsemål alle steder i verden, eksempelvis Skt. Olavs grav i Nidaros i Norge, Skt Thomas Beckets Martydom i Canterbury i England, eller Knud Lavards Kapel i Haraldsted nær Ringsted i Danmark.

Pilgrimsvandringerne var en vigtig begivenhed, middelalderens romerkirke strukturerede herberger, hospitaler og beskyttelse langs de udsatte steder, dette struktureret efter forbillede fra de tidlige klosterordner. De mange nye tiltag omkring pilgrimsruterne, blev startskuddet for romerkirken som en indflydelsesrig overstatslig magtfaktor i mere end 500 år, i de perioder vi kender som middelalderen.
-

Man møder alle former for kunstneriske fremstillinger af bibelhistoriske fortællinger på Pilgrimsrejsen. Afbildninger af Gud selv, er ikke almindeligt. Alligevel findes der dog eksempler på kunst som giver et bud på hvordan Gud, kunne havde se ud. Selve illustrationerne er ofte meget ens, men de forskellige tidsperioder kan gøre stilen meget forskellige.

Gud afbilledes som en almægtig fader, med et stort skæg og himmelsk glorie eller kongekrone. Gud holder foran sig krucifikset med den korsfæstet Jesus.

Bursø Kirke i Maribo.

St. Jacobi i Lübeck.

St. Perti Dom i Bremen.

Skt. Jakob den Ældre , skytshelgenen for pilgrimme, møder man mange gange på Pilgrimsrejsen. Han afbilledes i kunsten, i steder og i bygningsværker, mange gange under vejs.

I middelalderen blev ruten til Santiago de Compostela den største af alle pilgrimsruter, den er beskrevet i hvad man kender som verdens første rejseguide. Santiago de Compostela er i overleveringerne helgengrav for apostlen Jakob den Ældre, og Jakob blev derfor skytshelgen for pilgrimme. Valfartskapeller og pilgrimskirker har ofte været indviet til netop Skt. Jakob den Ældre, andre gange er de netop blevet valfartssteder fordi de var indviet til Skt. Jakob den Ældre.

I middelalderen får Skt. Jakob den Ældre, i forbindelse med legenden om 'Slaget ved Clavijo', tilnavnet 'Matamoros' (Maurer Dræberen). Skt. Jakob den Ældre har derfor et et kors formet som et sværd-kors, bedst kendt med franske liljer (fleur de lis).

Skt. Jakob den Ældre kendes også som:
Pilgrims helgenen, Skt. Jakob d. Store, Apostlen Jakob, Skt. Ib (dansk), Sancti Jacobus (latin), Sct. James (engelsk), St. Jacob/Jakob (tysk), Saint Jacques (fransk), Santo Tiago, deraf også 'Santiago' (spansk), Matamoros (spansk for Maurer Dræberen).

Når der vandres med middelalder udseende, bliver turen bliver helt speciel. Rigtig mange flere mennesker stopper op og snakker, end der ville havde gjort i almindeligt tøj og udseende. Man møder så mange pludselige oplevelser, at det kan være svært at huske det hele.

At vandre i middelalderligt tøj, har andre gode effekter end det sociale. Tøjet er 100% naturligt skind, uld og hør, effekten af naturmaterialer i tøjet mærkes tydeligt, da det godt både når det er koldt, men også svedtransporterende når det er er varmt.
Når det gælder fodtøj og rygsæk, så er udstyret dog moderne.